Kyllingesalat lun og røget

Ingredienser:

  • 4 kyllingebrystfileter
  • 1 spsk smør
  • 2  røde æbler
  • 1 bdt. forårsløg
  • 350 g vindruer
  • 1/2 dl olivenolie
  • 1 tsk røget paprika
  • 1 tsk sennep
  • 1/2 spsk honning
  • salt og peber
  • 4 skiver parmaskinke
  • 50 g hasselnødder
  • Rugbrød

 

Sådan gør du …

1 Brun kyllingefileterne på panden i smør.

2 Tilsæt 1,5 dl vand på panden og steg fileterne i 8-10 minutter på hver side. Lad filterne afkøle i lagen.

3 Skyl æblerne og skær dem i tern.

4 Rens forårsløgene og snit dem fint.

5 Skyl vindruerne og halver dem med en lille kniv.

6 Rør olien med paprika, sennep og honning, og smag til med salt og peber.

7 Del fileterne i grove stykker, og vend dem i dressingen. Kom kyllingesalaten på en tør pande med æbletern, forårsløg og druer, og lynsteg det i et par minutter.

8 Server den lune kyllingesalat med ristet parmaskine, hakkede hasselnødder og frisk rugbrød.

9 Tips: Du kan også bruge almindelig paprika, hvis du ikke synes om den røgede smag.