Æbletoddy

Denne æbletoddy er perfekt til at varme sig på, på en råkold vinteraften. Eller som alternativ til den nok så velkendte røde julegløgg, som fås alle steder, i alle afskygninger, og med svingende kvalitet i hele december.

Det vigtigste i denne opskrift er selvfølgelig at bruge en æblemost af ypperste kvalitet.

Ingredienser

  • 4 liter god æblemost
  • 250 g rørsukker
  • 1 stang vanille
  • 8 stjerneanis
  • 2 stk kanelstænger
  • 1 økologisk citron (skal og saft)
  • 8 stk. hel kardemomme
  • 0,5 l. mørk rom

Fremgangsmåde

Alle ingredienserne (minus rom) kommes i en gryde og varmes op til lige omkring kogepunktet. Tages af varmen og trækker så længe som muligt, gerne mindst et døgn for den bedste smag. Men mindre kan gøre det.

Toddyen varmes inden serveringen op igen og lige inden den serveres hældes rommen i.