Birkedommergaard

Birkedommergård er en slægtsgård, og her er Niels Dolmer 6. generation. Han kender hvert et strå på sine marker, og så kan han næsten høre kornet gro.

Niels har sørget for at der også bliver en 7. generation sammen med sin kone Louise fra Landmad. De har sammen drevet gården i over 25 år og landbruget er udover at være et job også deres livsstil.

Gamle sorter til nye produkter og masser af veldfærdskalve

På gårdens jorde avles hvede, sort havre, byg, rug og raps.

Den populære sorte havre er en gammel sort som Birkedommergård har genopdyrket. Det smager skønt og så er det super sundt at spise havregryn og når det så er sort havre, så bliver det ikke meget bedre. Sort havre smager bare himmelsk og kan også bruges i madlavningen.

I staldene går der masser af veldfærdskalv som går i masser af frisk halm, og der bliver holdt godt øje med dem. Når det gælder dyrevelfærd og kalve, er dødeligheden et stort problem på landsplan. På Birkedommergård er det ikke et problem og det er vi helt sikre på er pga. vores meget høje pasnings standart, vi går simpelthen op i vores arbejde med dyrene med liv og sjæl., og så har vi top moderne stalde, med masser af frisk luft, siderne kan køres væk så kalvene går i den friske luft, men kan også lukkes ned, de dage det er koldt og blæsende.

På Birkedommergården har kalvene i gennemsnit over 10 % mere plads end de ellers høje plads krav økologien og Dyrenes beskyttelse stiller.

Dyrevelfærd har altid været en selvfølge på gården.

 

Her bor vi

Robstrupvej 2A, 8500 Grenå