Dansk Blåbær og mini kiwi

Efter et par vidunderlige år under sydlige himmelstrøg kom Lone & Knud Hyldahl i foråret 1995 tilbage til Danmark fra Costa Del Sol hvor vi begge arbejdede på Gibraltar. Valget faldt på Højgaard i udkanten af Thyregod.

Det var en gammel gård fra 1916 med 26 HA jord. En nabolandmand have kort forinden købt ejendommen for at få fingre i jorden samt mælkekvoten. Vi kunne selv bestemme hvor meget jord vi ville have med og det endte med 3 HA rundt om ejendommen. Knud arbejde i et kartoffelfirma i Give og der have han en kollega fra Holland som gik og kedede sig og kom en del hos os.

I efteråret 1999 købte vi yderligere jord og stod nu med godt 15 HA. Vi havde lidt heste, men egentlig for meget jord. Så var det at den omtalte Hollænder opfordrede os til at blive Blåbær Avlere. Hans bror var blåbær avler i Holland og sådan blev det. I november 1999 ankom 3-4 årige planter fra Holland. 200m3 spaghnum blev indkøbt fra Sverige. Drypslanger blev gravet ned og vildthegn sat op om de 1.2 HA som blev tilplantet. De første par år, fik vi kun lige friske blåbær til os selv samt venner og bekendte. I 2002 leverede vi de første Friske Danske Blåbær fra Thyregod til Københavns Grøntorv.

Der bliver også plantet Sibiriske Blåbær som skulle være speciel hårdfør og give bær en uge eller to før jordbærrene og altså mere end 1 måned før de storfrugtede blåbær. Fra 2013 sæsonen har vi forøvrigt været 100% økologiske og arbejder også på at dyrke andre former for økologiske grøntsager sammen med blåbær og minikiwier.

Her bor vi

Thyregodvej 11, 7323 Give