Viden om: Hamp

Hampplanten har tjent mange formål gennem sin 12.000 års lange historie. Hampplantens frø kan anvendes til fødevare og så længe det er den industrielle hamp der dyrkes og spises, skal man ikke være bange for at ende i en rus, af de euforiserende stoffer, der kan forekomme i ikke industrielle hampplanter. Til gengæld er den industrielle hamp fyldt med proteiner, gode fedtsyrer, vitaminer og mineraler, og kan bruges på samme måde som andre kerner i fx bagværk, salater og meget meget mere.    

 

Vidste du at 

  • Hamp er en af de først dyrkede planter i historien 
  • Hamp er det samme som cannabis som er den latinske betegnelse for hamp 
  • Industriel hamp, som produceres i Danmark indeholder mindre end 0,2 pct. af det euforiserende stof tetrahydrocannabinnol, THC, og man skal derfor ryge en joint på 500 kg før denne hamp kan have en euforisende virkning i kroppen  
  • Det er ulovligt at dyrke hamp med over 0,2 pct. THC i Danmark 
  • Hampplanten er en modstanddygtig og anvendelig plante, hvilket gør det til en yderst bæredygtig afgrøde 
  • Hampefrø har et højt proteinindhold og er derfor en god erstatning til kød, hvis man er vegetar, veganer eller blot vil have en kødfri dag 
  • Hampefrø, olie og mel kan bruges som du bruger andre frø, olier og grove meltyper i madlavningen
  • Hamp kan bruges til fremstilling af et utal af produkter heriblandt tøj, sko, bleer, reb, lærred, cellofan, maling, brændstoffer, kæde smøremidler, biologisk nedbrydelig plast, papir, pap, cement blokke, mad, kosmetik, og sæbe

     

Fra storhedstid og forbud til superfood

Hamp er en af de først dyrkede planter, da den menes at være dyrket i Kina, allerede for 12.000 år siden. Fra Kina spredte hampen sig bl.a. til det østlige asien, Indien, Europa og sidenhed Danmark, hvor hampen har været dyrket siden middelalderen. Hampplanten har gennem historien været en vigtig afgrøde, da man både kunne bruge hampplantens frø som fødevarer, mens plantefibrene har været brugt til fremstilling af reb, papir, tøj og kanvas. Især under anden verdenskrig fik hampplanten en afgørende betydning i fremstillingen af uniformer og reb. Dog aftog hampproduktionen, da tekstilindustrien og den kemiske industri i stigende grad begyndte at anvende kunststoffer. 

Derudover sidestilles hamp eller cannabis ofte med hash og dennes euforiserende effekter. Dette var også grunden til, at det i 1961 blev forbudt at dyrke hamp både som rusmiddel og i industrien både i FN og resten af verdenen. I 1998 blev det dog lovligt at dyrke industriel hamp i Danmark. Den industrielle hamp ikke har nogen euforiserende effekt i kroppen, til gengæld har den mange andre gavnlige egenskaber. 

 

I køkkenet

Som fødevare kan hampplantens frø anvendes hele, malet til mel eller presset til olie. Hampefrø og dermed de produkter der er fremstillet af hampens frø har en naturlig sød og nøddeagtig smag. Bøde frø, mel og olie kan anvendes som et sundt supplement i bagværk, salater, kødfars, som topping på morgenmaden eller i en forfriskende smoothie med frosne blåbær, banan, mælk og vanilje. 

 

Den gode hamp 

Udover de mange anvendelsesmuligheder i madlavningen indeholder hampefrø omega-3 og omega-6 fedtsyrer i tilnærmelsesvis ideelle forhold. Disse fedtsyrer er essentielle og derfor er nødvendige at indtage gennem kosten for at undgå inflammatoriske tilstande i organismen, styrke immunforsvaret samt beskytte mod hjerte-kar-sygdomme. Udover en god fedtsyresammensætning er hampefrø også rig på protein, mineralerne calcium, magnesium, jern, fosfor og kalium, vitaminerne E, D og B samt kostfibre.