Landmad.dk   

Indkøbskurv

0 vare

Job i Landmad

Birkedommergård ved Grenaa

Her er de ledige stillinger vi har i øjeblikket hos Landmad.
 
Butikschef ”med hænderne nede i mulden” til Landmads masterbutik i Grenå

Trives du i en travl hverdag, brænder du for god gammeldags købmandskab, god mad og lokale fødevarer, elsker du kundekontakten og kan du skabe resultater og være med til at sikre udviklingen i Landmads masterbutik & cafe`?

Landmad er ”landet tilbage i byen” – et kraftigt voksende franchise koncept.

Landmad er på én gang købmandsbutik, gårdbutik, hyggelig café, take away samt mad ud af huset alt sammen drysset med bonderøvs hygge og rigtig god gammeldags betjening.
Vi er verdensmestre i fødevarer i Danmark, og derfor samler Landmad de bedste Danske produkter fra bondelandet og gør dem tilgængelige for alle, lige midt i byen.
Vi er inde i en rivende udvikling og skal nu have den rigtige købmandsbutikschef til vores masterbutik i Grenå med på vognen.
Som butikschef får du en nøgleposition i arbejdet med at sikre den gode oplevelse og Landmads DNA i vores masterbutik og samtidig skabe resultater og udvikling i butikken og i konceptet.

Jobbet:
Du har ansvaret for butikken og cafeens drift, og her igennem muligheden for at yde dit bedste og udvikle dig hver dag. Dine ansvarsopgaver inkluderer alt fra ansættelse, udvikling og ledelse af medarbejdere til lagerbeholdning, fødevaresikkerhed, salgstal, nøgletal samt daglig ledelse, yderligere vil du:
- Være ansigtet ud ad til i butikken ”den lokale købmand bag disken”
- Beskæftige dig med driftsmæssige opgaver, planlægning, prioritering og opfølgning på de ansattes præstationer.
- Uddanne og træne nye som erfarne medarbejdere
- Uddanne fremtidige franchisetagere
- Sikre at vores kunder altid er de vigtigste
- Sikre en meget høj butiksstandart med fokus på salg og indtjening
- Alt indkøb – også til cafedelen.
- Arbejde tæt sammen med kædekontoret – og være kædens forgangs butik, her sker tingene først.

Kvalifikationer:
- Erfaring fra detailhandlen.
- Erfaring med fødevarer branchen
- Salgs og ledelses erfaring
- Dokumenterede resultater fra lignende jobs
- Flair for tal og godt købmandskab
- Fortrolig med IT - kasse, lager, økonomisystemer
- Parat til at altid ”selv at gå forrest”

Personlighed:
Som person trives du i et højt tempo, hvor du er i stand til at fastholde fokus og bevarer overblikket, samtidig med at det gode humør og den positive stemning er i højsæde – du er et forbillede som brænder for at få det bedste frem i dine medarbejdere og dermed udnytte dit teams potentiale maksimalt. Du ved butikkens succes afhænger af hele teamets indsats og bliver motiveret og stolt, når i sammen opnår gode resultater.

Du brænder for butiks drift, fødevarer og resultater.

Send din ansøgning til

Landmad.dk A/S
Kannikegade 30
8500 Grenå
Louise@Landmad.dk
Ansøgnings frist 10 april 2017