Landmad.dk   

Indkøbskurv

0 vare

De nødvendige menneskelige og økonomiske ressourcer


En rigtig ’Landmad’ er en ildsjæl. Vi vil bare det her! Missionen giver så meget mening for os. Det kræver knofedt og viljestyrke, til gengæld bliver du rigeligt belønnet med både omsætning, glade producenter og jublende kunder.

Kan du stille med en vis egenkapital, og bor du i et handelsområde med et godt omsætningspotentiale (typisk 15-20.000 indbyggere eller et større turistområde eller andet)?

Det er meget forskelligt hvad etableringsomkostningerne til at starte en Landmad butik & café er, dette afhænger helt af hvor i landet det ligger og hvor meget der skal gøres ved en ny Landmad butik. Afgørende er det at du har en god og sund økonomi og er i stand til at stille med noget opsparet egenkapital.

For at påbegynde en Landmad butik er der et etableringsbeløb hvor størrelsen af dette beløb afhænger af hvilken slags butik/cafe der er tale om på at starte op. Etableringsbeløbet dækker de udgifter der er for den hjælp du vil få til opstart, herunder adgang til blandt andet webhandel og et centralt etableret IT system og selvfølgelig selve konceptet.

Butikstyperne er følgende:
  • "Husmandsstedet"
    Købmandsbutik med deli og ”ta med mad” ca. 90- 130 m2 (laves primært som add-on butik til en større butik i en større by)
     
  • "Gården"
    Købmandsbutik/cafe op til ca. 35 pladser og ”ta med mad” 130 - 250 m2 (den mest almindelige størrelse)
     
  • "Godset"
    Købmandsbutik, cafe/35-100 pladser og ”ta med mad” 250 m2 og op. Vi vil generelt gerne have købmandsbutiks delen stor, da der bliver flere og flere producenter og gode varer der skal sælges.

Dertil kommer så de midler der skal til for at etablere butikken samt den kapital som er nødvendig for at ”drifte” butikken fremadrettet. Landmad kæden deltager gerne i drøftelserne omkring nødvendig finansiering såfremt der som nævnt er en vis form for egne opsparede midler.