Landmad.dk   

Indkøbskurv

0 vare

                         


 

Landmad Holbæk, Ahlgade 10, 4300 Holbæk

Landmad Aalborg

Gå en tur ind og besøg Morten der driver Landmad i Holbæk, og få en go snak og en skøn oplevelse.

Morten står klar til at servere de dejlige Landmads menuer, både inde i den hyggelige cafe og uden for butikken hvor der er et skønt stort cafe område – lige i enden af Holbæks dejlige gågade.

Hos Morten får du simpelthen ikke bedre ”gammeldaws” hygge, stemning og skønt mad.

Inde i købmandsbutikken finder du masser af lækre både lokale og andre skønne danske råvarer, og du kan ind imellem møde nogen af producenterne, når de kigger forbi med varer eller når de kommer og bruger et par timer på at snakke og servere nogle smagsprøver.
 
Morten og hans familie, står også bag Landmads butikken og cafeen i Roskilde.

Familien Poulsen består af far og mor samt to enæggede tvillingesønner hvoraf en holder til i Roskilde, den anden i Holbæk. Mor giver en hjælpende hånd i begge butikker. Far står bl.a. for regnskabet, altså et rigtigt familieforetagende.
 
Familien Poulsen ved præcis hvad det vil sige at være producenter, de har selv tidligere ejet og drevet Lammefjordens Kartoffel skralderi, og også et landbrug med kartoffelavl.