Landmads julekagefigurer

Nok til en kæmpe kagedåse – Tidsforbrug ca. 2 ½ time

Ingredienser:

  • 900 g hvedemel fra De 5 Gaarde
  • 3 dl mælk
  • 3 dl brun farin
  • 2 dl mørk sirup
  • 100 g smør
  • 1 spsk kanel
  • ½ spsk nelliker
  • 4 tsk ingefær
  • 1 spsk natron

Glasur

  • 2 æggehvider
  • 300 g flormelis (føl dig frem i forhold til tykkelsen)
  • 1 spsk citronsaft

Sådan gør du

Smør, farin og sirup smeltes i en lille gryde ved svag varme og afkøles.
Krydderier og natron blandes i melet, og røres sammen med det smeltede smør og sukker fra gryden samt mælken.
Ælt dejen godt sammen. Har du en røremaskine, vil den være god at bruge.
Dejen skal nu hvile koldt i nogle timer – gerne til næste dag.

Figurerne:
Rul dejen ud til en 2 mm tyk plade, og stik figurerne ud. Læg dem forsigtigt på en bageplade med bagepapir.
Bag ved 200 grader alm. ovn i 10-12 minutter, eller til de er gyldne. Bagetiden er alt efter, hvor store og tykke dine figurer er.
Lad kagefigurerne blive kolde på en bagerist med bage papir på.

Glasur:
Det hele røres sammen, og puttes i sprøjtepose med et lille hul, så du kan skrive og dekorerer – kun fantasien sætter grænser.
Lad figurerne tørre et koldt sted til næste dag, og put dem i din største julekagedåse.

Tip: Pak lidt figurer ind i en cellofanpose med lidt bagepapir i bunden. Luk den med en sløjfe og et manilamærke, og giv den til en, du holder af med ønsket om en glædelig jul.

Pin It on Pinterest

Del og print

Her kan du dele og printe opskriften. Brug også printknappen, hvis du vil maile den til en ven.