Landmad.dk   

Indkøbskurv

0 vare

En Kogebog fra Havet Nordisk Tang

En Kogebog fra Havet Nordisk Tang

Tang er gastronomiens nye sort
– ny kogebog af Heine Max Olesen og Gorm Wisweh
“Tang – en kogebog med saft og kraft fra havet” er en kogebog, der introducerer tang som råvare for hjemmekøkkenet. Gastronomiens førende trendsættere såvel som hjemmekokken i familiekøkkenet har fået øjnene op for tangs fremragende egenskaber i gryderne. Én af dem der er med på vognen er pizzamesteren Gorm Wisweh, som i denne bog har hjulpet sin gode ven Heine Max Olesen med opskrifter, råd og dåd.
Det har længe været en kendt sag, at tang er en ‘superfood’ og kosttilskud med tang er at finde i enhver helsekostforretning, sågar i Matas kan man bare vælge fra hylden.
Men tang er meget mere end “bare” sundt – tang er en fremragende smagsgiver og er i disse år noget af det mest hypede i den gastronomiske branche. Tangmel, tangsalt, tangolie og andre tangprodukter gør sit indtog, og friskhøstet eller tørret tang bliver ikke bare brugt som råvare på de finere restauranter, men er også ved at gøre sit indtog i mange private køkkener. Altså kan enhver være med, blot de har kogebogen i hånden. “Tang kan bruges i stort set alle retter, der giver en særlig dybde og smag til maden. Netop derfor har de store kokke jo gennem længere tid været optaget af tang, og med Gorms og min bog håber jeg mange flere vil forsøge sig med tang derhjemme,” siger Heine Max Olesen.
Og han ved hvad det drejer sig om: Heine Max Olesen er Danmarks nye tangkonge, og med sit fremstormende imperium “Nordisk Tang” i Grenå er han ved at gøre Johan Bülow og lakridseventyret følgeskab.

Pris: DKK 279,00 
Antal:





Nordisk Tang





Tang er noget af det nye på fødevarescenen og ingen tvivl om, at det bliver et af fremtidens interessante fødevarer. Nordisk Tang aps blev etableret i foråret 2014 af Heine Max Olesen og Ulrik Trieb som begge har mere end 10 års erfaring i fiskebranchen. De indgik fra starten et samarbejde med Kattegatcentret, Havets Hus og Aarhus Universitet.

Tang eller makroalger, lever i havvand. Der findes mere end 300 forskellige arter i Danmark og 10.000 på verdensplan. Tang indeholder sunde kostfibre, gode fedtstoffer (især omega3-fedtsyrer), et højt indhold af protein, sporstoffer, antioxidanter og bioaktive stoffer. Man høster tang i april-maj og slutter sidst i august alt efter årets temperatur.

Tang indeholder 10-100 gange højere koncentrationer af vitaminer og mineraler end almindelig frugt og grønt, så der er sund fornuft i at spise de gode produkter. Nordisk tang høstes i havet omkring Danmark. Prøv fx en tangpesto, det smager van(d)vittig godt.
  
Her bor vi

 

Andre produkter fra samme producent