Stenalt

Stenalt Gods ved Ørsted på Norddjursland, har siden 1998 været ejet af Dorte Mette Jensen og hendes mand Arne Fremmichar. Gården har et jordtilliggende på 470 hektar agerjord og 223 hektar skov og 50 hektar rørskær.

Hele bedriften blev omlagt til økologi i 1998. Stenalt Gods er i dag rammen om et herhjemme utraditionelt husdyrhold på i øjeblikket ca. 450 bukkekid og ca. 700 malke-geder af den schweiziske race, Saanen.

Gedekød er super godt til dem, der gerne vil leve sundt og til hospitaler og institutioner, hvor det er vigtigt med sund og fedtfattig kost.

Kødet sælges af de slagtede ung-geder som hele dyr, ca. 17-20 kg. Ikke mindst ryggen er en stor delikatesse enten som hel ryg, mørbrad eller koteletter. Selv om det er fedtfattigt, er det ikke tørt, som nogle nok har en fordom om. Kødet minder faktisk om kød fra spædkalve og det smager skønt.

Her bor vi

Stenaltvej 3-8, 8950 Ørsted