Landmads æbleskiver
Ingredienser
- 5 dl hvedemel fra De 5 Gaarde
- ½ tsk. salt
- 5 tsk. sukker
- 1 tsk. kardemomme
- 1 tsk. natron
- 1 knivspids bagepulver
- 3 æg
- 4 1/2 dl kærnemælk
- 3 spsk. rapsolie
- kornene fra en ½ vaniljestang
- usprøjtet citron
- smør
Sådan gør du …
Mel, sukker, salt, vaniljekorn, kardemomme, bagepulver, natron og den revne citronskal, blandes sammen. Æggene skilles i blommer og hvider. Bland æggeblommerne med kærnemælk og rapsolie, og rør det sammen med de tørre ingredienser. Dejen har bedst af at hvile lidt i køleskabet, men kan nu også sagtens bruges med det samme.
Pisk æggehviderne stive, og vend dem i dejen. Har du en sprøjtepose er det helt ideelt at komme dejen deri og bruge den til at fylde hullerne med.
Opvarm din æbleskivepande, og kom lidt smør i hvert hul. Fyld hullerne ca. trekvart op med dej. Når de begynder at hæve og blive bagt i kanterne, vendes de en kvart omgang. Altså så de bliver bagt på 2/3 af æbleskiverne. Brug evt. en strikkepind eller stegegaffel. Når man kun vender dem en kvart omgang, dannes der et hul i æbleskiven, hvor man kan fylde ekstra dej i, inden den vendes helt rundt. Det giver de perfekte runde og fyldige æbleskiver.
Serveres straks med flormelis og din favorit marmelade fra De 5 Gaarde
Skal du lave mange, så sæt et ildfast fad i ovnen ved 70 grader og æbleskiverne kommes deri efterhånden som de bliver bagt.
