Æble-kanel snacks
Æble-kanel snacks ca. 50 stk. tidsforbrug 20 min.
Ingredienser:
- 4 store æbler
- 2 – 3 tsk. kanel
- 2 spsk. ahorn sirup
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 100 C
Skyl æblerne og fjern kernehuset (nemmest med en ”kerneudtagningskniv”)
Skær æblerne i ca. 2 mm tynde skiver, og fordel dem på en plade m. bagepapir
Pensl skiverne med ahorn sirup, på begge sider
Drys kanel på begge sider
Æbleskiverne skal tørre i ovnen i ca. 1,5 time – mærk på dem efter en time, da ovne kan være forskellige.
Lad æbleskiverne køle af på en bagerist, på bagepapiret.
Et sundt alternativ til ”aften hygge snack” eller som den søde del af din tapas. – Du kan også hænge æble ringene op i en sød snor, de er enormt dekorative.
