Landmads boller i karry

Landmads boller i karry til 4 personer  – Tidsforbrug ca. 45 minutter.

Kødboller:

  • 500 svinesmåkød
  • 1 æg
  • 1½ dl. mælk
  • 1 dl. hvedemel fra De 5 Gaarde
  • 1 revet løg
  • Salt og peber

Karry sovs:

  • 1½ hakket løg
  • 2 spsk. karry
  • 3 – 4 dl. kogelage fra kødbollerne
  • 1 – 2 dl. mælk
  • 2 spsk. mel fra De 5 Gaarde
  • 30 g. smør.

 

 Sådan gør du:

Kødboller:

Bland alle ingredienserne sammen i en skål, undtagen mælken, den kommes i lidt ad gangen. Hvis du syntes farsen er for tør tilsætter du lidt mere mælk.
Varm en gryde med vand op til lige under kogepunktet, form farsen til mellemstore kødboller og kog dem i ca. 10 minutter, når de er færdige tager du dem op med en hulske. 
Gem lagen til sovsen, si den gerne inden du kommer den i sovsen.

Sovs:

Varm en gryde op til mellem varme, og put smørret i, når det er smeltet hælder du de hakkede løg i, og steger dem et par minutter, herefter tilsætter du karryen og ristes den af, pas på den ikke brænde på.              Kom nu melet i, og lad det brune lidt, nu skal mælken lidt efter lidt hældes i, mens der røres i gryden. Afhængig af hvordan du vil have konsistensen kommer du den mængde kogelage ved som du syntes passer, igen mens der røres, smag til med salt og peber.
Kom kødbollerne i sovsen og varmes det hele igennem.

Server retten med gode ris.

 

Pin It on Pinterest

Del og print

Her kan du dele og printe opskriften. Brug også printknappen, hvis du vil maile den til en ven.