Landmads Minestronesuppe

Antal: 4 pers.                      Tid: 1½ time

 

Ingredienser:

  • 200 g bacon i tern
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 kviste frisk rosmarin
  • 1 pastinak
  • 1 peberfrugt
  • 250 g gulerødder
  • 2 porre
  • ½ selleri
  • 100 g cherrytomater
  • 2 spsk. tomatpure
  • 1 dåse hk. tomat
  • 1,2 l vand
  • 1 grøntsags bouillonterning
  • Salt og friskkværnet peber
  • 100 g makaroni

 

Serveres med et frisk flutes og revet parmesan

 Sådan gør du:

 Rengør og skær alle grøntsager i små tern.
Brun bacon af i en stor gryde. Når det er gylden tilsættes løg, hvidløg og frisk rosmarin.
Steg til løgene er klare og tilsæt herefter de resterende grøntsager og steg dem i ca. 5 min.
Tilsæt tomatpure og lad det stege med et par minutter inden de hk. tomater, vand og bouillonterningen hældes over.
Lad suppen koge under låg til grøntsagerne er møre.
Smag suppen til med salt og friskkværnet peber og tilsæt makaronien.
Når makaronien er færdigkogte er suppen klar til servering.

Pin It on Pinterest

Del og print

Her kan du dele og printe opskriften. Brug også printknappen, hvis du vil maile den til en ven.