#Økologisk og konventionel landmand

Her skrives tekst

 

Økologisk og konventionel landmand slutter sig til verdens bedste fødevarer og medlem af Dyreetisk Råd Michael Nielsen siger:

”Vi er nødt til at finde fælles fodslag mellem landmænd, detailhandel og forbrugere for at finde en farbar vej for dansk fødevareproduktion. Det fornemmer jeg er intentionen bag organisationen ”Verdens Bedste Fødevarer”, og derfor melder jeg mit landbrug ”Tilsbæk” ind som virksomhedsmedlem i foreningen.”

Han driver gården Tilsbæk i Nordsjælland med produktion af ”Antonius” grise samt økologiske grise og er stolt af begge produktioner.

”Jeg vil gerne producere det, som forbrugerne efterspørger, og jeg kan stå inde for det, jeg gør i begge produktionsgrene. Til gengæld synes jeg, det er ekstremt dobbeltmoralsk, når forbrugere forlanger, at landbruget skal forandre sig og samtidig selv prioriterer andre materielle goder højere end deres madindkøb. Der skal være sammenhæng mellem ord og gerning,” siger Michael Nielsen.

Omstilling er dyrt – Han mener, at danske landmænd er gode og hurtige til at omstille sig efter forbrugernes ønsker. Men påpeger samtidig, at Danmark skal finde en fælles retning for fødevareproduktionen, men så skal det til gengæld også sikres, at den har opbakning i en længere tidsperiode.

”Samfundets ønsker har gjort, at vi har udviklet en utroligt effektiv produktion, hvor dyrenes vilkår ikke har været førsteprioritet. Nu er der så mange forbrugere, der klandrer landbruget for, at det er sket. Det er jo godt, hvis forbrugerne så også vil betale prisen for den højere dyrevelfærd, men der skal også være en forståelse for, at der er investeret mange penge i denne type produktion, og hvis det skal laves om, vil det kræve endnu flere investeringer. Derfor kan det ikke ske fra den ene dag til den anden, og derfor er der behov for sikkerhed for, at en ny – og dyrere – type produktion også har gang på jord mere end ti år frem i tiden,” siger Michael Nielsen.

Vil du også være en del af Verden bedste fødevarer

Pin It on Pinterest

Del og print

Her kan du dele og printe opskriften. Brug også printknappen, hvis du vil maile den til en ven.